Skiområdet Mammoth
Mammoth ligger 5 timers kørsel på den legendariske Highway 395, som tager sin begyndelse lidt uden for Los Angeles og snor sig langs Sierra Nevada bjergene op igennem den californiske ørken. Bjerget, Mammoth er koncentreret på et stort bjergmassiv, hvor mere end 30 lifter transportere dig rundt i det 1400 hektare store skiområde med skiløb fra 2400 m op til 3369 m. Området er åbent fra november til juni, hvilket giver mulighed for hele 7 måneder på ski.
Mammoth har med sine 150 navngivne pister masser af muligheder. Der er derfor ikke rigtig noget der hedder off-piste da stort set hele Mammoth Mountain står til rådighed - både præparerede pister og pister med mere eller mindre opkørt terræn er afmærkede! En kæmpe bonus ved Mammoth og June Mountain er at man i hverdagene som oftest har pisterne helt for sig selv. Amerikanerne holder nemlig sjældent vinterferie, men kører udelukkende på weekendture, hvilket resulterer i nul liftkø i hverdagene, og at pudderet holder sig uberørt i flere dage efter seneste snefald.
| SKIOMRÅDE |
OFFPISTE |
SNOWPARK |
NATTELIV |
     |
     |
     |
     |
Freeride
Der masser af frisk sne i området omkring Mammoth, og ørkenluften gør den fantastisk luftig og tør. Men de gode ture ligger desværre forholdsvis utilgængelige og gemt. Så en tur ud i Mammoths backcountry kræver at man forbereder sig på en længere vandretur, opsøger lokal expertice, spiser en energi-bar og spænder ski og boards på ryggen. Efter et stort snefald kan det være en god idé at pakke sagerne og smutte en tur til nabobjerget June Mountain, hvor man specielt i hverdagene kan være heldig at køre nærmest alene rundt i det luftige puddersne. En dag i knastørt ørkenpudder er en helt enestående oplevelse!
Det kan varmt anbefales at investere i en bog om Easten Sierra's Backcountry, hvis man har planer om freeride-eventyr i Mammoth og omegn.
Snowpark i Mammoth og June
Mammoth er kendt for sit snowpark setup og byder på intet mindre end 6 snowparks og 3 pipes på samme bjerg. Som en god bonus ligger Søster-bjerget, June Mountain kun en halv times kørsel væk. Her er der yderligere 3 snowparks og en halfpipe som kan benyttes på samme liftkort som det til Mammoth.
Unbound Snowparks i Mammoth, er betegnelsen for en række snowparks i forskellige størrelser, designet til at tilfredsstille freestyleentusiaster på alle niveauer. I "Main Parken", øverts i terænnet, finder man Unbound Ekspert området, med de helt store features! Her er der kickers med tables fra 20 til 30 meter og masser af kreative rails, bokse, tønder m.m., som afsluttes af den berømte og enorme "Showtime Kicker". Unbound Ekspert området er også basen for to flotte halfpipes samt en gigantisk Superpipe, der shapes efter laserstråle, hvilket resulterer i snurrelige kanter og en altid behagelig transition. Parallelt med Ekspert området finder man "Forest Trail", som er en et område for begyndere til letøvede. Her er der tonsvis af rails og mindre blå kickers, hvorpå det er ideelt at træne nye tricks og jibs. For de helt nye i parken, er området "Disco Park", der ligger i slutningen af Unbound Snowparks, perfekt til de helt grønne begyndere og byder på små overkommelige parkelementer i forskellige udformninger.
South Park i Mammoth, ligger midt i terrænet og byder på en linje med fire lækre semi-store kickers i størrelsen 10 - 15 meter. Parallelt med disse ligger "Jibs Galore", som er en hel piste kun med rails og jib features i alle tænkelige mulige og mindre mulige setups. "Jibs Galore" er en fantastisk legeplads og træningsterræn.
Wounderland Park i Mammoth, er endnu en et område for begyndere, med små overkommelige hop og en god lille halfpipe.
June Mountain besidder ligesom Mammoth et heftigt park setup, som inkluderer områder, der kan stimulere alle niveauer. Området er Danny Kasses hjemmebjerg, og det bevirker at man også her finder en enorm Superpipe!
Ekspert Park i June, består af en yderst well-shaped kickerlinje på fem store 20 til 30 meter kickers. Her er der super godt sidst på sæsonen!
Jib Park i June, er en hel boulevard spækket med rails og bokse fra top til bund, samt et helt specielt område med en skov af tønder i alle størrelser og faconer. Jib Park slutter af i en medium kickerlinie bestående af fire kickers og må betegnes som en yderst kreativ Jibzone.
Mammoth by night
I Mammoth er der en del barer, som er et besøg værd. Men der hvor der er mest gang i den, er som regel "Lakanuki" i The Village, og der er klart kul på festen i weekenderne. Som det er kotume i Nord Amerika, lukker de fleste klubber og barer mellem kl. 01 og 02.
Byen
Byen Mammoth er bygget op i ægte Californisk byggestil med mange lejligheder, condos og chalets, uden noget højere end to planer. Dette gør Mammoth til en meget hyggelig by, der i byggestil og atmosfære adskiller sig gevaldigt fra Europæiske skidestinationer. Et yderst velfungerende busnetværk gør det nemt at komme fra sted til sted. Så det er ikke noget problem at ramme liften, biografen, motionscentret, svømmehallen, skøjtebanen eller en af de mange kaffebarer med internetforbindelse, der ligger i Mammoth. Trænger man for alvor til en behagelig "slapper", finder man de naturlige varmekilder (ganske gratis) lige uden for byen...
Baggrund
Som følge af en lang række voldsomme vulkanudbrud, fremkom bjerget, der senere fik navnet "Mammoth Mountain" for mere end 1.000 år siden. Selvom det er omtrent 700 år siden det seneste store vulkanudbrud ramte området, ligger Mammoth på en til stadighed aktiv vulkan med mindre ufarlige udbrud. Byen er opkaldt efter "Mammoth Mining Campany". I 1878 bevirkede et stort fund af guld og sølv at civilisationen drev indianerne på flugt og befolkede området på rekord tid. Der gik dog ikke meget mere end 10 år før minerne var udtømt og Mammoth Mining. Campany gik konkurs. Mammoth var efterfølgende et forholdsvis øde område - lige indtil 1937, hvor den første moderne landevej til Mammoth blev fuldført. Camping, vandreture, fiskeri og fantastisk smukke omgivelser gjorde Mammoth til sportsfolkenes paradis. Skiområdet Mammoth Mountain blev som en naturlig følge af dette grundlagt og kunne i 50 års jubilæum i sæsonen 2003/04.
Alpservice Bums
Mammoth har et helt specielt klima, der byder på gennemsnitligt 300 solskinsdage og intet mindre end 10 meter sne årligt! Disse 2 tal strider ret meget mod hinanden. Men forklaringen er, at vi opholder os lige på grænsen til ørkenen, hvilket både fordrer mange solskinsdage og den fantastisk tørre puddersne. Er man til sunny days, superpark og behagelige temperaturer, så er det i Mammoth man skal tilbringe sin sæson!! |